Hvad er en aerob tærskel?
En aerob tærskel er der, hvor mælkesyren i blodet først begynder at stige. Hver persons aerobe konditionsniveau afgør den faktiske puls for den aerobe tærskel. Den aerobe tærskel for personer med dårlig aerob kondition er eksempelvis 60 % af deres maksimale puls, mens det for trænede atleter kan være helt oppe på 85 % af deres maksimale puls.
En højere aerob tærskel gør det muligt at træne ved højere intensitet, uden at der ophobes mælkesyre. Når du forsøger at forbedre din aerobe tærskel, er nøglen at fokusere på træning med lav intensitet. De forstørrede kapillærer og det udviklede fedtsyrestofskifte forbedrer din krops evne til at øge træningens intensitet uden at øge mælkesyreniveauet så meget, at det ikke længere kan nedbrydes. I praksis betyder det, at du kan fortsætte med at træne på et intenst niveau i længere tid.
Hvad er en anaerob tærskel?
Din anaerobe tærskel er den højeste træningsintensitet, som du kan bevare i længere tid, uden at der ophobes mælkesyre i dit blod. Når du overskrider din anaerobe tærskel, stiger dit anaerobe stofskifte, og mælkesyre begynder at ophobe sig i blodet, hvilket får dine muskler til at blive stive.
Ligesom med den aerobe tærskel forbedrer du den anaerobe tærskel ved at presse den op. Det betyder, at du primært skal træne lige under tærsklen, men overskride den i ny og næ. Når din anaerobe tærskel øges, kan du træne ved højere intensitet, uden at mælkesyre får dine muskler til at føles stive.
Sådan finder du dine individuelle tærskler
Der er flere måder at finde frem til dine anaerobe og aerobe tærskler. En af de mest populære måder er en træningstest, hvor intensiteten stiger gradvist, og der tages blodprøver fra din finger for at se ændringerne i koncentrationen af mælkesyre i dit blod. Det er derfor, at aerobe og anaerobe tærskler ofte kaldes mælkesyretærskler (nedre og øvre LT eller LT1 og LT2).
Når mælkesyreniveauet i dit blod stiger, fører det til øget vejrtrækning og CO2-produktion, så din aerobe og anaerobe tærskel kan også bestemmes ud fra vejrtækning og gasser ved vejrtrækning. I praksis vil det sige, at man skal tage en træningstest iført en maske, der måler din iltoptagelse og mængden af CO2, når du udånder. Disse tærskler kaldes også vejrtrækningsgrænser (VT1 og VT2).